Særudstilling på "Den Hirschsprungske Samling"

Dines Bogø
1904. Sydgrønningen set mod øst. Vejen adskilte "Dragør Gl. Bydel" og markerne syd for byen. Pr. 1905 købte Dragør By rettigheder til at bebygge markerne, men man betalte stadig afgift til Store Magleby Bylaug. Ejendommen til højre på maleriet er Villa Dragørhus", Strandlinien 63, der i.flg. den offentlige registrering er opført 1904. Årstal fremgår også af østgavlen på huset.

Dragør kommune købte området syd for Den gl. Bydel langs stranden af Sttore Magleby Bylaug i 1810 på betingelse af, at Dragør kommune fortsat skulle svare skat af arealet og at arealet ikke måtte udstykkes. Man kan anvende aralerne til græsning og blegning af tøj.

I 1905 blev forbuddet mod udstykning ophævet mod et passende kontant vederlag til bylaugskassen og gårdejerne i St. Magleby. Amager Avis berettede, at gårdejerne fejrede denne aftale på Store Magleby kro til hen ad 4-tiden om morgenen. Dragør skulle stadig betale skat til Store Magleby.

I 1912 blev arealet endeligt helt overtaget af Dragør kommune, og Dragør slap for at betale skat af området til Store Magleby. Denne fritagelse for skat måtte Dragør kommune også betale kontant for. 1. april 1914 godkendte Kong Chr. X, at området (matr.nr. 334) nu var indlemmet i Dragør kommune. Nøjagtig 60 år efter blev de to kommuner sammenbragt, og alle stridigheder om arealer m.v. burde herefter være bilagt.

Sydgrønningen gik oprindelig fra Vestgrønningen til Strandlinien. Vejen blev forlænget over Vestgrønningen til Engvej og i 1912 skiftede hele vejstykket navn til Rønne Allé.


Link: Dragør: Generelt

Dines Bogø
Den 16. april 2025 besøgte vi samlingen i Stockhomsgade 20, Kbh. Ø. Der var særudstilling 7. februar – 25. maj 2025 med udvalgte værker af maleren Viggo Johansen.
Dines Bogø
Viggo Johansen (1851-1935) er ofte, som mange andre omtalt som "Skagen Maler", men han malede tit i Dragør. Det var tæt på København, og senere malede han, når han besøgte sin søster Helga, der var flyttet til Dragør.

Dines Bogø
1887.
Dines Bogø
1887-1888. Børnenes ugentligt lørdagsbad i lejligheden på Nørrebro i København.
Dines Bogø
1888.

Viggo Johansen var glad for at male lige syd for byen ved Batteriet og det vandhul, der opstod, da man anlagde batteriet i 1808.

Dines Bogø
1895. Ved Batteribækken med Dragør Søndre Batteri i baggrunden.
Dines Bogø
1897. "Gæs Engene". Set mod syd ud for nuværende Batterivej 7.
Dines Bogø
1897. "Gæs ved en Sø. Mod uroligt vejr". Set mod syd fra skellet til nuværende Batterivej 7.

Dines Bogø
1894. "Fra de lyse nætters tid". Viggo Johansen kan have stået uden for Dragør Gl. Bydel. Lidt syd for den senere anlagte Drogdensvej?
Dines Bogø
1895. "Ved solnedgang". Måske "Batteribækken" med tilløbet fra "Rytterhullet"?

På grund af en alvorlig uoverensstemmelse mellem P.S. Krøyer og Viggo Johansens hustru Martha, kom familien Johansen ikke på Skagen mellem 1891-1903.

Dines Bogø
1890. Stautz Allé set mod nord. Kirkevej i baggrunden.
Dines Bogø
1895. Udsigt til Nyby med Vestgrønningen i baggrunden. Viggo Johansens søster Helga boede i den periode tæt ved Nyby på gården Stautz Allé 1.
Dines Bogø
16. april 2025. Stockholmsgade. Flere malerier med motiver fra Dragør, har i længere perioder prydet væggene på Christiansborg.
Dines Bogø
Museets pressefoto.

Familien Viggo Johansen boede til leje i vestlængen på gården på Stautz Alle. Viggo Johansens søster Helga lejede sig også ind i perioder. Daværende gårdejer Murermester Hans Ferdinand Stautzud udlejede et par lejligheder til landliggere. Maleren har stået ud for stuehusets vestgavl. Han lejede værelserne, som man ser nærmest til højre på maleriet.

Link: Stautz Allé - Generelt