Dines Bogø - Sydamager, Søvang

Søvangs veje. Navne og spærringer Bogø Webmaster: Dines Bogø

..... Dines Bogø .....

Søvang blev kraftigt påvirket af 1. Verdenskrig

De fleste i Dragør bemærkede, at et af kommunens største områder i 2018 kunne markere 100 års jubilæum.

Kigger man på et kort over Søvang i dag, vil man tro, at området fra start var et sammenhængende område, men sådan var det ikke helt.

Udstykningskort fra sommeren 1918. Man kunne af gode grunde ikke udstykke det areal, hvor Krigsministeriet havde deres skanser, kanonbatterier og skyttegrave. Våbenstilstand kom først 11. november samme år. Militæret fjernede kanoner og udstyr men efterlod jordvolde, støbte ammunitionsrum og store og mindre vandhuller. (Arkiv: Dines Bogø).

Sommeren 1918. Verdenskrigen er ikke slut

Ejendomshandlere Simonsen og Sørensen købte en del jord af lokale gartnere med det formål at udstykke 340 parceller i det kombinerede helårs- og sommerhusområde.

Der var et lille problem, fordi store dele af området benævnt "Befæstningsområde tilhørende Krigsministeriet" ikke kunne udstykkes. Det generede ikke udstykkerne. De solgte bare grundene rundt om det område, hvor militæret havde skanser, skyttegrave, batterier ammunitionsrum og masser af pigtråd.

Alle havde en realistisk fornemmelse af, at krigen snart sluttede og at tyskerne ikke inden havde kræfter inden til at lave et angreb på Danmark.

Der blev solgt en del grunde i første udstykning og allerede i 1919 kunne man begynde, at udbyde de næste 100 grunde, der havde ligget i det tidligere militære område.

I sommeren 1920 var der således i Søvang opført omkring 40 sommerhuse og enkelte helårshuse.

Hvad skulle vejene hedde?

Inden grundejerforeningen begyndte at fungere havde udstykkerne skrevet vejnavne på udstykningskortet. Udstykkerne havde opkaldt vejene efter flere af de gårdejere, der havde solgt marker, landinspektøren og så sig selv.

Udstykkerne ville gerne hædre gårdejerne, der havde solgt jord, landinspektøren og så sig selv. De vejnavne holdt ikke længe.

Det var det ikke helt tilfredshed med og så blev det foreslået, at vejene bare kunne få et nummer, da man ofte internt omtalte vejene, som f.eks. vej nr. 3 (Det er Birkevej set fra nuværende første del af Søvej, der dengang hed Hovedvej).

Det med at kalde en vej for et tal faldt ikke i god jord hos Postvæsenet, så det endte med, at man blev enige om, at vejene skulle have navne efter de træer, man fandt i området.

Vejene skulle ligge i alfabetisk orden igen set fra Hovedvej: Ahornvej, Akacievej, Birkevej, Elmevej m.v.

Jo, hvad med Parkvej, den faldet uden for systemet. Ja, der gik et stykke tid inden, der blev solgt grunde på Parkvej. Beboerne var derfor ikke med i Grundejerforeningen Søvang. Det kom de først i 1971, da Store Magleby Kommune forlangte, at hele området var en grundejerforening før man begyndte på planlægning af kloakeringen af hele Søvang.

Dengang var princippet med veje, at man havde flest mulige gennemgående. Kun relevant trafik kom så på vejen med mindre det var attraktivt at køre en omvej ad en bredere vej o.l. Adgangsveje 1918-1976. Blå = Kommunale veje. Grøn = Gennemgående private stamvej. Gule = Private bogligveje. Rød = Blinde stikveje.

Den store ændring

Fra 1918 var alle veje gennemgående, men efter området var ændret til primært villakvarter i 1976, blev der indført vejdifferentiering med stamveje og boligveje, som man kendte fra de nye kvarterer ved Hartkornsvej.

Næsten samtlige husstande fik nye husnumre og mange fik også ændret vejnavn.

Vejdifferentiering fra 1976. Ophævet i 2010 og genindført i 2011. Man ønskede færre udkørsler fra villaveje til Fælledvej Efter omlægning belastede man Søvej, Birkevej og Poppevej med trafik til andre veje.

Mange var glade for ændringen, hvis de fik mindre trafik på lige netop deres vejstykke. Lige så mange var utilfredse, hvis gennemkørende trafik steg på deres vej. I flere årtier talte man om gl. og nyt husnummer, men alligevel opstod der meget tit misforståelser.

Eksempelvis skrev forfatteren Erik Nørgaard en bog om et bestialsk mord i Søvang, som var foregået på en bestemt adresse, som han kendte fra aviser og politirapporter. Men et forkert sted blev udpeget i bogen pga husnummerændring.

Som alle steder var der enkelte lokale, der mente, at der er fri hastighed på alle veje. For 10 år siden blev Søvang så inddelt i enklaver for på den måde at få opdelt Tværvej i mindre vejstykker.

Omkring marts 2010 var stemningen ikke god i Søvang. Hele området var blevet opdelt i tre enklaver med næsten uoverskuelige trafikale problemer. Opsatte spærringer blev ulovligt fjernet eller ødelagt og bump blev banket væk om natten. Bestyrelsen svarede igen med at lænke større betonspærringer sammen.

Igen var mange grundejere utilfredse og det endte med, at det hele igen blev lavet om også, fordi man havde oplevet at store lastvognstog med materialer endte i en blindgyde, da samtlige GPS-systemer ikke var opdateret. Udrykningskøretøjer kørte forkert o.s.v.

Ved juletid 2010 blev der en periode åbnet for passage mellem områderne. I april 2011 faldt spærringerne. Ofte var skiltene "dekoreret" med forskelligt hentydninger. (Privatfotos).

Roen har sænket sig over Søvang, hvad angår veje. Diger, institutioner og off. transport er stadig periodevis i fokus.

Selv om "Vejkrigen i Søvang" rasede i et år fra marts 2010, skulle de daglige "fortrædeligheder" også klares. (Foto: Dines Bogø).