Rolling Stones i Dragør...........Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt

Fem forholdsvis kendte gæster tjekkede ind på Færgegården ? traditionen tro for rockstjerner ? havde de booket hele hotellet. Det var i påsken 1966.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
I ca. 30 år fra midten af tresserne hed badehotellet også "Færgegården". (Foto: Dines Bogø).



Rolling Stones


Rockgruppen Rolling Stones var blevet et stort navn i 1966 og man havde derfor søgt efter et sted hvor de kunne være i fred for alle de hysteriske fans.

Færgegården i Dragør virkede umiddelbart som et godt valg og man lejede alle værelserne i forbindelse med deres to koncerter i KB Hallen.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Rullestenene samlet i haven. (Fotos: Claus Aasted)

Dette skulle være bevaret som en hemmelighed, men der gik ikke lang tid, før nysgerrige fans havde fundet ud af det.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Færgegårdens have på Drogdensvej 43. (Fotos: Claus Aasted)

Den udstationerede politibetjent fra Tårnby Politi havde det ikke nemt, når fotografen f.eks. fik tilladelse til at stå i haven til Strandlinien 73 og fotografere.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
(Foto: Claus Aasted)

Hotellet blev nærmest belejret, og gruppens bodyguards havde det største besvær med at holde pigerne væk fra hotellet. Om aftenen ringede bekymrede forældre til hotellet, da de havde hørt, at deres piger måske var der

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Mick Jagger på trappen til Færgegården. En udsendt betjent fra Tånrby politistation bevogter Badehotellet. (Foto: Claus Aasted)

Farlige situationer opstod, da nogle særlig ivrige piger begyndte at kravle rundt på taget for på den måde, at komme ind til gruppens medlemmer.

Hvad kunne der ikke ske, hvis pigerne fik lov til at lokke de stakkels musikere?

Den 5. april 1966 optrådte Rolling Stones i KB Hallen i København.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Mick Jagger på scenen i 1966. (Johnsens arkiv).

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Set-listen fra 1966 og en heldig billet på 1. række i KB Hallen

Rolling Stones besøgte Danmark hele otte gange fra 1965 til 1973. I 1966 spillede Rolling Stones to gange i KB hallen. Men fra 1973 skulle der gå 17 år før bandet igen optrådte på dansk grund.



Færgegården tiltrak de kendte


Vi kender historien om John Mogensen og Færgegården ? "Old timer ? jeg er færdig" men andre kendte musikere har også været på gæstelisten.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Dehlsens Hotel / Færgegården. De kendte grupper er omtalt i bogen: "Dragør Badehotel".

Shit og Chanel 11 år efter Rolling Stones i 1977 indlogerer en anden kendt dansk gruppe sig på det populære badehotel i Dragør. Det var popgruppen "Shit og Chanel", der også var kendt fordi gruppen udelukkende bestod af piger.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
Pigebandet Shit & Chanel. (Johnsens arkiv).

Hoteldirektør Ejner Johnsen gjorde alt muligt for at gæsterne skulle føle sig godt tilpas. Som man kan se på sider i gæstebogen, var gruppen særdeles tilfreds med opholdet.

Johnsen sørgede også for morgenvækning og stillede lokale til rådighed, så de uforstyrret kunne arbejde på deres 2? LP.

Rolling Stones i Dragør - Dines Bogø
En kendt gruppe boede på Badehotellet i juli 1977, medens de indspillede to LP?er. Pigerne var meget glade for opholdet og kvitterede for det ved at skrive i Ejner Johnsen gæstebog. (Johnsens arkiv. Foto fra bogen: Dragør Badehotel)

Gruppen udgav 4? LPs. I 1981 skiftede de navn til Shit & Chalou. Året efter blev gruppen opløst. Anne Linnet og Lis Sørensen dannede senere "Anne Linnet Band" sammen med Sanne Salomonsen.

I 2018 havde tre af sangerinderne besluttet sig for at finde sammen igen. I maj drog Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen på koncertturne i Danmark.