Kravlenisser i Dragør.............Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt

Dekoratør og tegner Aage Dam er født i 1918 på Stevns og kom til København i begyndelsen af besættelsen. Han var dekoratør hos Havemanns Magasiner på Vesterbrogade, men også freelance tegner. Han var god til at tegne dekorationsnisser.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Aage Dam (1918-1987).

I halvtredserne blev han tilknyttet en tegnestue på Strøget. På Liz og Hans Wedell Larsens tegnestue mødte han bl.a. Christel, Maggi Baaring og Aage Lippert (Anni Lipperts far).



Tegnestue i Dragør


Hans Wedell Larsen havde overtaget tegnestuen ved krigens afslutning i 1945 og i halvtredserne flyttede firmaet til Dragør.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Dam tegnede for Dyrup, FDB, Hellesen og for Bryggeriet Stjernen tegnede han kravlenisser, flaskepynt m.v.



Strandjægervej


Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø


På Strandjægervej indrettede han tegnestue og fra den periode kendes opgaver for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn i form af juleuroer, sprællemænd og julekort.Aage Dam og hustruen Birte flyttede 1953 til Dragør i villaen Strandjægervej 54.

Man kender bl.a. Aage Dam fra omkring 1960, hvor et kravlenisseark er mærket "Tegnestuen Dragør".

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Aage Dam lavede ofte opgaver for Lions i Dragør.

Han tegnede juleplatter bl.a. til Lions Club i Dragør og i 1983 tegnede han deres julemærke.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Aage Dam tegnede også dekorationer til Dragør Revyerne i midten af halvfjerdserne med kendte motiver.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø

Damerne i kvarteret betegnede ham som høj, slank, mørkhåret og solbrun, med et udseende "som en amerikansk skuespiller". Han var ivrig badmintonspiller og han spillede helst i bare tæer.

Aage Dam kunne også lide at danse, så han var populær på mange måder.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Logo, der stadig anvendes, er tegnet af Aage Dam.

Kravlenisser i Dragør - Dines Bogø
Han døde i 1987 og han ligger begravet på Store Magleby Kirkegård. (Foto: Christian Clausen).