Kirkevejens Fritidshjem............Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt ... Dines Bogø ... Tysk brandstation


Lidt øst for Store Magleby Skole ligger en hvid bygning, der er kendt som Kirkevejens Fritidshjem.

Bygningen på Kirkevej 24-26 er opført i 1944 og der har siden 1970 været fritidshjem på stedet. I dag er den officielle betegnelse "Store Magleby Skole SFO Kirkevej".

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
1944. Danske arbejdere og tyske ingeniører byggede "Werft Magleby" og "Feuerwehrstation" på Kirkevej 24.

SkoleFritidsOrdning er en institution for børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse.

I starten af halvfjerdserne blev der indrettet bibliotek i den østlige halvdel (Kirkevej 26). Da biblioteksafdelingen flyttede til Hollænderhallen i februar 1979, kom der et nyt fritidshjem i de forladte lokaler. Senere blev de to fritidshjem slået sammen.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
Byggeriet på Kirkevej var bevogtet af "Sommerkorpset". Danske i tysk vagtorganisation. Foto er taget illegalt med bokskamera skjult under en frakke.



Bardrams Luftteknik


I 1947 rykkede et smedeværksted (Bardram-Luftteknik) ind i bygningen. Firmaet, der havde hovedkvarter på Østerbro, flyttede i 1969 til "Det lange Krudthus" på Bachersmindevej 13. Nuværende administrationsbygning for Copenhagen Camping.

Da bygningen i 1969 skulle ombygges til Fritidshjem måtte man lukke de gamle smøregrave, der var i bygningen og portene blev muret til og erstattet af vinduer.



Brandstation


Bygningen blev opført i 1944 af Det tyske Luftwaffe. Besættelsesmagten havde fra 10. april 1940 besat Københavns Lufthavn og fra 1941 udbygget lufthavnen med betonbaner med fire betonbaner og nyt stort hangarområde i den sydlige del.

Ved indkørslen til Lufthavnen fra Amager Landevej var de bygget en brandstation og efter samme skabelon var "Brandstation Syd" bygget på Kirkevej 24.

Tyskerne havde et stor anlæg med rullebaner og hangarer i Store Magleby syd for selve lufthavnen og den brandstation skulle servicere det område, hvor der periodevis stod mange fly.

Tæt ved det nuværende nye kontroltårn i lufthavnen havde tyskerne en mindre "Brandstation Midt", der blev nedrevet få år efter Befrielsen.

Efter Befrielsen rykkede Royal Air Force ind i bygningen og anvendte denne som værksted. På sydsiden blev det anlagt en militær Shell-benzinstation. På det sted, hvor børnene senere fik deres sandkasse, men det ryddet op nu.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
Royal Air Force personel foran deres værksted i sommeren 1945. (Foto taget af Poul Petersen, Ndr. Kinkelgade. Han blev gode venner med Eric Jones (hvid skjorte), der også senere besøgte Danmark.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
1946. Royal Air Forces værksted i den tidligere tyske brandstation.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
1953. Firmaet rykkede i 1968-69 til Bachersmindevej 11 i "Det lange Krudthus" nu Copenhagen Camping.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
Arkitekt Paul Gröning havde ansvaret for ombygning af Kirkevej 24 og Halvejen 3 (hangaren). I 1969 tog han mange fotos af bygningerne.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
Juni 1971. Filialbiblioteket på Kirkevej 24-26. Tlf. 53 43 11.

Kirkevejens Fritidshjem - Dines Bogø
7. juli 2016. Fritidshjemmet eller som det officielt hedder: Store Magleby Skole SFO Kirkevej.