Nyt om Dragør Museum på havnen. Oktober 2019

Sydamager: Generelt Dragør Museum under forvandling

Som man har bemærket, har der været arbejdet på Dragør Museums bygning på havnen i mange måneder.

Dines Bogø
Strandlinien 4. Dragør Museum. 29. juli 2019 kunne man se bygningen igen efter mange måneders tildækning. (Foto: Dines Bogø).
Dines Bogø
Bygningen, der er fra 1700-tallet (eller måske endnu ældre), har været brugt til meget forskelligt. I 1932 overtog Dragør Museumsforening bygningen. På foto ser man kleinsmed og aut. Gas og Vandmester. I gavlen reklame for, at der også er cykelværksted. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Dines Bogø
Postkort ca. 1920. (DB-Arkiv).

Den gamle bygning på havnen, som siden 1932 har været "Dragør Museum", er blevet gennemgribende renoveret.

Håndværkerne er færdige, og personale fra Museum Amager er i fuld gang med at arbejde på de nye udstillinger.

Dines Bogø
22. juli 2019 så det stadig sådan ud ved museet. (Foto: Dines Bogø).

Dragør Museum genåbner i sommeren 2020. Lokalhistorisk Forening i Dragør har indbudt museumsinspektør Christian Aagaard til at fortælle. Han vil løfte sløret for indretningen og de nye muligheder i bygningen.

Et af de berørte emner på det nye museum bliver en temaudstilling på 1.sal om "Dragør i krig".

Dines Bogø
I 1931 kunne man i et større ugeblad se en tegning af Dragør Havn og By. Snedkermester Lauritz Schiønnemann værksted ses meget tydeligt tæt op ad den senere museumsbygning på Strandlinien 2-4.
Dines Bogø
Ca. 1920. (Foto: Dragør Museum. Jubilæumsbog).
Dines Bogø
Ca. 1930. (Foto: DB-Arkiv).
Dines Bogø
Ca. 1930. Strandlinien 4. (Foto: Dragør Museum. Jubilæumsbog).

Lauritz Schiønnemann havde sit træværksted lige op ad museet. Dengang var der også udgang mod syd fra museet. I 1934-35 blev værkstedet flyttet til Dragør Hjørnet, hvor Martha Schiønnemann indrettede hjemmebageri i den genopførte bygning. Der var servering i haven mellem privatboligen og bageriet. Skal parkeringspladserne på nord- og sydsiden af museet nedlægges? Hvad er ønsker og hvad er realiteter? (Foto: DB-Arkiv).

Dines Bogø
13. november 2020. Indgangen til Dragør Museum er flyttet til sydsiden. (Foto: Dines Bogø).

Arrangement i Festsalen, Wiedergården

Tirsdag den 22. oktober 2019 kl. 19.30 kan man høre mere om renoveringen og de kommende udstillinger. Det foregår i Wiedergårdens Festsal, hvor alle er velkommen.