Magtmisbrug og spild af borgernes penge.D. Bogø....Webmaster: Dines Bogø
Mere om sagen
"Skibsredernes Sti"
Skibsreder Hans Nielsen Jeppesen, der boede med familien på Elisenborg, Engvej 2, købte i 1873 gården på Stautz Allé 1. Gården blev opført i 1812 af familien Riber fra Store Magleby.
Jeppesen på Elisenborg havde seks døtre. Datteren Ane og hendes mand Peter Mærsk Møller flyttede ind på gården på Stautz Allé, der kun lå et stenkast fra fødehjemmet Elisenborg.
Der er kun 75 m mellem Elisenborg i Dragør Sogn og gården, der ligger i Store Magleby. Mellem de to ejendomme var der et engareal og langs grænsen op mod gården lå der en grøft.
Tv. Området omkring 1900. Blå. Daværende kirkegårdsareal. Rød. Gården på Stautz Allé. Grøn. Elisenborg. Dragør Fremmes parkanlæg lå syd for kirkegården mellem Stautz Allé og Elisenborg. Th. Luftfoto fra 1954 med nyeste bygninger og matrikelskel fra 2016.
Ane og Peter Mærsk Møllers søn Arnold Peter blev født på gården 2. oktober 1876. Arnold nåede, at gå et år i skole i Dragør inden familien flyttede til Svendborg i 1884. Anes søster Christine og hendes mand murermester Hans F. Stautz flyttede derefter ind på gården, der blev udbygget omkring 1905.
I 1885 blev Dragør Kirke indviet og året efter var kirkegården anlagt på en del af engarealet. I 1889 fik foreningen "Dragørs Fremme" lov til af Dragør Kommune at indrette en lille park på engarealet syd for kirkegården.
På Dragør Lokalarkiv ses i et dokument, at murermester Stautz i 1889 korresponderede med Dragør Byforstanderskab om lågen mellem gården og det areal, der skulle indrettes som park.
På et foto på Lokalarkivet fra 1903 ser man, at der er flethegn ved skelgrøften.
I praksis har foreningen Dragør Fremme ikke været rigtig aktiv siden slutningen af trediverne.
Kirkegården er blevet udvidet lidt mod syd et par gange og i 1947 bliver den tidligere lille park en del af Dragør Kirkegård.
Da beboerne på gården på Stautz Allé havde hævd på, at kunne benytte en sti til Engvej, blev det i 1947 aftalt med Dragør Kommune og ejeren af gården, at der skulle etableres en sti fra lågen langs kirkegården til anlægget ved Blushøj.
Ejeren af gården var grosserer Kai Olaf Lippmann, der havde købt ejendommen i 1943. Det ligger ikke helt klart, hvorfor Lippmann ikke flyttede ind på gården, hvor familien Stautz stadig boede. Omkring oktober 1943 måtte Lippmann flygte til Sverige og det kan være årsag til, at han aldrig flyttede ind, men udlejede alle lejemål på gården.
Lippmann og Dragør Kommune, der var ejer dengang af kirkegården, aftalte, at en 5 m bredt stykke ud for gården ikke skulle være en del af kirkegården, men som omtalt en sti beboerne kunne anvende.
Tv. Kort over den nye del af kirkegården 1947. Th. Kort fra 2000 over det sydvestlige hjørne af det kirkegården ejer og som de disponerer over.
Grosserer Kai Lippmann (1881-1951) med sin mere kendte søn Ole Lippmann, der var De Allieredes SOE-leder i Danmark 1945. Kai Lippmann købte gården på Stautz Allé i 1943 og det var ham, der sammen med Dragør Kommune fik tinglyst en sti som ekstra sikkerhed for adgang fra gården til Engvej. Kai Lippmann havde været særdeles aktiv i forbindelse med etablering og udbygning af Amagermuseet.
Lippmanns arvinger solgte i 1953 gården til det ejendomsselskab, der også udstykkede jorden (nuværende Kai Lippmanns Allé).
I 1959 købte ingeniør Eigil H. Hasselbalch gården. Omkring 1961 ønskede Dragør Kommune at bygge et mindre garageanlæg (kommunal vejplads) ud for Elisenborg i Blushøjanlægget lige syd for kirkegården.
Lidt efter lidt blev stien fra gården spærret af byggeri og det blev aftalt mellem Hasselbalch og Dragør Kommune, at kirkegården i praksis kunne disponere over stiarealet og flytte kirkegårdshegn op til gårdens grund og der opsætte en låge i hegnet til brug for beboerne og deres gæster. Vejpladsen anvendte arealet helt op til kirkegården.
Fra lågen i hegnet anlagde kirkegården en lille kort sti til nærmeste større sti. På den måde fik kirkegården mere areal og rettet hegnet ud i lige linje. Beboerne havde stadig deres både hævdvundne adgang fra 1873 og fra 1947 også tinglyste adgang til Engvej.
Pr. 1. januar 1984 solgte Dragør Kommune kirke og kirkegård til Dragør Menighedsråd og alle aftaler fortsatte. Kirkegårdens personale og beboerne havde nøgle til lågen. Trådhegn vedligeholdes og lågen udskiftes efterfølgende fra en at være en mindre trælåge til at være en mere stabil metallåge.
Omkring 2013 skal der beskæres træer på kirkegården og i forbindelse med dette arbejde vælter en stor gren ned og ødelægger hegnet og slår lågen skæv, så denne ikke kan lukkes. Midlertidigt aflåses lågen derfor med en kodelås.
Da Dragør Lokalhistoriske Forening bliver guidet af Martin Hans Borg "I Skibsredernes fodspor" i april 2016 slutter turen med, at de 85 deltagere går fra Elisenborg via stierne direkte til A.P. Møllers fødehjem. Samme korte rute, som familierne havde gået, når de besøgte hinanden i forrige årtusinde.
Menighedsrådet, der ejer kirkegården, mener pludselig, at den låge skal fjernes. 15. juni 2016 bliver hegnet endelig repareret og uden varsel fjerner man lågen og afspærrer stien med et trådhegn.
Foto på Dragør Lokalarkiv viser skel og grøft i 1903. Luftfoto fra 1966, hvor gul pil angiver stikstien til lågen. Stien mellem kirkegård og Stautz Allé henholdsvis april, august og september 2016.
Beboerne undrede sig og troede i første omgang, at det er en misforståelse hos det firma, der har ordnet hegnet for Menighedsrådet. Det viste sig hurtigt, at ledelsen i Menighedsrådet havde beordret lågen fjernet.
Menighedsrådet havde på forhånd fået oplyst på Lokalarkivet, at lågen havde eksisteret tilbage i 1800-tallet og jurist på Dragør Rådhus havde oplyst Menighedsrådet om, at Hegnsloven ikke kunne anvendes i dette tilfælde. Man henviste Menighedsrådet til at læse i Hævdloven.
Desuden blev ledelsen i Menighedsrådet oplyst om, at sagen var et anliggende mellem de to parter der i praksis havde skellet. At nabo til gården på det sted er Dragør Kommune (stiarealet fra 1947) er uden betydning, da kirkegården efter 20 år har vundet hævd på anvendelse af stiarealet som kirkegård. På samme måde som beboerne har vundet hævd på adgangen.
Stor var overraskelsen, da Menighedsrådets ledelse alligevel fastholdt, at deres overgreb stod ved magt og var beboerne utilfredse med den uvarslede handling kunne de bare gå rettens vej!
Efterfølgende er Menighedsrådet blevet endnu mere oplyst om de historiske og retslige forhold, men det har ikke rokket ved holdningen.
Tilsyneladende har Menighedsrådet også lullet sig ind i den fejlagtige tro, at højere magter har legaliseret deres ensidige handling.
Da Dragør Museumsforening gentog byvandringen "I Skibsredernes fodspor" i september 2016 var lågen stadig ikke genopsat. Så turen blev noget anderledes på det sidste stykke.
Det nuværende Menighedsråd vil overhovedet ikke tale om låge og adgang, men har betalt en landinspektør for en undersøgelse af, om kirkegårdens hegn egentlig står det rigtige sted omkring deres areal og det areal de ikke ejer, men disponerer over. En oplysning det tager 30 sekunder at finde på officielle sider på nettet.
Har naboer i over 20 år været enige om et fælleshegn, er det fælleshegn uanset, hvor skelpæle burde have stået og man ændrer ikke ensidigt på et fælleshegn. Ændring af et hegn omkring en kirkegård kræver også en særlig tilladelse, der ikke var indhentet.
At den omtalte låge står i et skel, der slet ikke tilhører kirkegården, men Dragør Kommune, mener ledelsen i Menighedsrådet nu, bør få Dragør Kommunes skatteborgere til at bruge tid og penge på at overtage det problem Menighedsrådet har skabt.
Tirsdag den 15. november 2016 kl. 18.45 i Sognegården, Kirkevej 170 takker det nuværende Menighedsråd af og det nye Dragør Menighedsråd, med 8 allerede valgte medlemmer, bliver konstitueret.