"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø

Sydamager: Generelt ... Dines Bogø ... Dragør Søbad: Generelt


Mange aktiviteter kendetegner den kun fire år gamle forening "Smag på Dragør". Foreningen søger at fremme interesse og forståelse for lokal og regional madkultur. Dette gøres gennem gastronomiske og kulturelle aktiviteter i og omkring Dragør for at skabe fællesskaber.

"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø

Mandag den 24. september 2018 havde bademester Tanya Ingwes indbudt medlemmerne af "Smag på Dragør" til hygge på Batterivej 25. En adresse, der nok ikke bruges så meget. I daglig tale, men det er Dragør Søbad.

"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø
Bademester Tanya Ingwes er på hjemmebane, når hun er på søbadet, og der sker noget. Foto: Dines Bogø

Tanya, der har været på søbadet siden 2001 og bademester fra 2004, viste rundt og fortalte om de forskellige faciliteter.

Der var tre herrer i saunaen og de lyttede sammen med de lidt over 40 deltagere. Der blev bl.a. spurgt om vanddybde, opdeling af baderum og den nye pontonbro (som ikke er en del af Søbadet).

Hvorfor hedder det egentlig søbad og ikke havbad? Ja, hvorfor hedder det søofficer, sømand, søens folk o.s.v. I.flg. Den Danske Ordbog er et søbad en badeanstalt, der ligger ved en strand. Havbad er bad fra kysten i havvand.

Smag på Dragør - på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø
Herrerne i saunaen var adviseret, så iført passende lændeklæde fulgte de med fra kabinen, da Tanya fortalte. Foto: Dines Bogø



Dragør Søbad siden 1890




"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø
Lige inden traktementet hørte vi en kort historie om det over 125 år gamle, men moderne søbad. Foto: Dines Bogø

Tanya fortalte om søbadets historie i det store fællesrum. Efterfølgende nød deltagerne laksesandwich fra Rosenkilde Catering.

Søbadet er opført i 1890 ud for Rønne Allé. Det blev i 1919 købt af sergent og gymnastiklærer Poul Sander. Han flyttede det i 1933 til området syd for fortet.

"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø
Dragør Søbad ud for Rønne Allé ca. 1920, da Poul Sander lige havde købt billetkontor, badebroer og kabiner. (arkivfoto)

Dragør Søbad overlevede de hårde vintre under besættelsen og i 1949 solgt Sander det til Dragør Kommune.

Tanya fortalte om bademestrene Gerner Strøbæk, Jan Gertsen og Knud Bogø og mange nikkede genkendende.

Deltagerne nikkede også, da Tanya sagde, at hun gerne så, at der er mange aktiviteter på Dragør Søbad. Sidst ved Dragør Kulturnat fik man en god fornemmelse af interessen med opvisning af undervandsjægere og en ægte levende havfrue.

Deltagerne takkede Tanya Ingwes og bestyrelsen kvitterede for rundvisning og historisk orientering med lidt flasker til hjemmehygge.

"Smag på Dragør" på besøg på Dragør Søbad - Dines Bogø
Foreningens sekretær Aase von Bülow takkede Tanya for rundvisning, historisk indlæg og husly. Foto: Dines Bogø