Mandag den 21. marts 2011 kl. 19:00 foredrag:

Hvem var Flammen og Citronen i virkeligheden?

Dines Bogø

Hvornår blev de aktive i modstandskampen? Giver Ole Chr. Madsens film fra 2008 "Flammen og Citronen" et korrekt billede eller er handlingen i filmen kun bygget over deres liv i 1944? Hvad skete der i de dramatiske dage midt i oktober 1944, hvor Flammen og Citronen døde? Begge døde i Gentofte og begge på en adresse med husnummeret 184! Blev de stukket til tyskerne eller var det sammentræf af ulykkelige omstændigheder?

Forfatteren Dines Bogø (1944) har gennem mange år interesseret sig for mindre kendte begivenheder med relation til Besættelsen. Under foredraget, der er ledsaget af mange fotos, vil han fortælle om nogle de oplysninger han har set i arkiver eller fået ved samtaler med andre, der havde en direkte viden.

På internetsiden www.Din-Bog.DK/1940-1945/ har Dines Bogø samlet lidt af sine interesseområder.