To ens huse på Engvej i Dragør...........Webmaster: Dines Bogø




Afsnit 1


Jo der ligger flere huse over for den tidligere boldbane på Engvej, der ligner hinanden.

Men der er ikke de huse fra slutningen af halvtresserne, der er tale om.

Næ det er to huse opført i 1908 på den sydligere del af Engvej. På det tidspunkt lå der kun ejendommen "Elisenborg" på Engvej.

Engvej 71-73, Dragør
1910. De nye "Skorstenfejerhusene" ses i baggrunden. Foto er optaget fra Sydstrandsvej 10. (Fotoarkiv: Dines Bogø).



Skorstenfejerhusene
Den nuværende Engvej var oprindelig bare en sti, der førte ud til Engene. Det første stykke af Engvej ved Rønne Allé hed oprindelig Anlægsvej.

Engvej 71-73, Dragør
1926. Området ved Engvej - Krudttårnsvej. (Foto: Geodætisk Institut).

I 1905 solgte gårdejer Peter Hendrik Crillesen fra Lundegården to grundstykker af matr.nr. 11 d til tømrermester Frederik Olsen. I skødet blev det forlangt, at grundene (nuv. Engvej 71-73) skulle bebygges med villaer i "beboelsesstil", inden der var gået 5 år.

Køberen skulle også inden 5 år efter grundene var bebygget sørge for anlæg af en 4.39 m bred forbindelsesvej langs parcellernes nordside (nuværende forlængelse af Ankerstien). Gårdejer Crillesen skulle sørge for at det korte vejstykke fik forbindelse til Lundegårds Strandvej. Da de bestemmelser blev lavet var Sydstrandsvej endnu ikke anlagt.



På grænsen mellem to kommuner (i dag kirkesogneskel)
Hvorfor alt det besvær med forbindelsesvejen fra parcellerne til Lundegårds Strandvej. Kunne man ikke bare nøjes med udgang til Engvej på sydsiden af grundene? Næ, de to grunde lå i daværende St. Magleby kommune, men Engvej lå i daværende Dragør kommune.

Man kunne ikke have sådan noget rod med grunde i en kommune og udkørsel i en anden kommune. Denne bestemmelse om adgangsforhold til og fra grundene har senere adskillige gange givet anledning til mange forviklinger.

Engvej 71-73, Dragør
Ca. 1911. Bag vandpumpen i Lundegården skimtes "Skorstensfejerhusene" på Engvej. Dragør Lund ses til højre. Svend Valdemar Hammerich fra "Villa Strandvang", Nordre. Strandvej 10 var karl hos gårdejer Crillesen. Senere cowboy i USA.

Husene blev opført i 1908, men der foreligger ingen papirer om selve byggeriet. Tømrermester Frederik Olsen kunne ikke få solgt eller udlejet husene og allerede året efter overtog Kjøbenhavns Grundejerbank husene ved fogedudlægskøde.



Gratis huse helt ude på Sydstranden
I en lang periode annoncerede man med "Prøvehuse". Man kunne bo gratis i husene i tre måneder, hvor beboerne så kunne finde ud af, om man kunne lide huset, og også om man kunne holde ud at bo på "sådan et øde sted".

Mange tog imod tilbuddet om en gratis prøveperiode, men efter tre måneder pakkede familierne om natten og forsvandt.

Det lykkedes først Grundejerbanken at få solgt husene for 7.121.32 kr. i maj 1913. Køber af de to ejendomme var skorstensfejermester Einar Empreus Hansen.

Engvej 71-73, Dragør
Matrikelkort fra 1964. Tallene på parcellerne henviser til det oprindelige gårdnummer, hvorfra udstykning er sket.

Selv om skorstensfejermesteren kun ejede begge huse i nogle få dage blev ejendommene senere ofte omtalt som "Skorstensfejerhusene".

Betegnelserne "Tvillingehusene" og "De hvide huse" er dog også blevet benyttet.

De fritliggende huse blev dengang brugt af søens folk til landkending og senere, da Kastrup lufthavn åbnede i 1925, fløj propelflyene ofte direkte hen over husene.

Engvej 71-73, Dragør
1986. Umiddelbart er husene ikke så ens mere.



Afsnit 2


Området ved Sydstrandsvej
Det øvrige sydlige område ved Lundegårds Strandvej og Sydstrandsvej blev udstykket i 1918, og grundene blev udbudt til salg af Sand & Co.

På parcellerne måtte der i.flg. Lov af 10. marts 1852 ikke være "Losseplads eller drives nogen Næring, Fabrik eller anden Virksomhed, hvortil der benyttes Dampskorsten eller som ved Røg, Støj eller Lugt eller paa anden Maade kunne volde de Omboende Ulemper. Beværtningsnæring, Hospital eller Sanatorium maa ikke drives paa Parcellerne. Der maa ikke holdes Svin på Ejendommene".

Tilsvarende servitut blev i 1942 lyst på grunden på hjørnet af Engvej og Fasanvænget. Kan det være årsag til at Fasan Pub ikke måtte ligge på Engvej 63 (i dag er adressen Fasanvænget 98), men måtte flytte til nuværende beliggenhed? Mere om det ved en senere lejlighed.



Villa Kaio, Engvej 71
Den svenskfødte arbejdsmand og malersvend Edvard Svendsen, der boede til leje i "Lundehuset" (hjørnet af Lundestien og Lundegårds Strandvejstien), købte i juni 1913 Engvej 71 af skorstensfejermesteren Einar Hansen.

Der blev gravet en fælles brønd i skellet mellem de to ejendomme (71 og 73), og huset på Engvej 71 opkaldte familien efter en grævlingehund, der hed Kaio.

Bag huset var der stald, hvor der var plads til to heste og en ko. Familien Svendsen havde lejet marker, hvor nu dele af Strandparken ligger, og de havde også lejet et jordstykke ved Kai Lippmanns Allé. Grøntsagerne blev kørt til København på hestevogn.

Edvard Svenden var også sprøjtefører ved Store Magleby brandvæsen og fører på det lokomobil, der trak byens mobile tærskeværk.

I 1935 solgte Edvard Svendsens huset til sine tvillingedøtre Edvardine (Dine) og Elisabeth (Lisa). Edvardine blev gift i 1939 med i Christian Niels Larsen, hvorefter de flyttede ind på 1. salen. Elisabeth flyttede til Tømmerup, da hun blev gift.

Engvej 71-73, Dragør
Konfirmation 1922. Helene Elisabeth Svendsen med de yngste døtre tvillingerne "Dine" og "Lisa".

Edvard Svendsens hustru Helene Elisabeth, der havde boet i stueetagen, døde i 1939. Edvard Svendsen flyttede til Tømmerup, hvor han boede i en sidebygning ved kroen. Datteren Ellen og hendes mand Karl ejede Tømmerup kro.

Engvej 71-73, Dragør
1949. Engvej 71. "Dine", der ejede huset boede selv på 1.sal.



Engvej 71 under besættelsen
Edvardine "Dine" udlejede underetagen. Det var hendes søsters søn Egon Strøbæk og dennes hustru Onny, der flyttede ind.

Værnemagten havde i 1944 beslaglagt nabohuset "Digehuset" i nr. 69, hvor tre tyske officerer var indkvarteret.

Edvardine's hus var også i søgelyset. I eftersommeren 1944 kom to tyske officerer kørende ad Ankerstien. De ville beslaglægge huset, men Edvardine Larsen truede af dem og jagede dem væk med en høtyv, medens hun brugte det danske sprogs værste gloser.

Edvardine Larsen var ansat som medhjælper på Sct. Elisabeth Hospital (senere kendt under den nemme betegnelse "Hovedstadens Sygehusvæsen, Amager Hospital på Hans Bogbinders Allé").

"Dine" kunne som nævnt bruge nogle kraftige udtryk, men det var nok ikke nonnerne på hospitalet, der havde udvidet Edvardines ordforråd.

Mere dramatisk end ved de to officerers besøg foregik det på befrielsesaftenen den 4. maj 1945.



4. maj 1945
Egon Strøbæks 17-årige lillebror Dirch Svendsen Strøbæk opholdt sig i stueetagen sammen med to jævnaldrende kammerater og en ældre bekendt. Onny og Egon Strøbæk var ovre hos de ældre Strøbæks på Lundegårds Strandvej 2 for at fejre befrielsen. Egon Strøbæk lettere såret, da han dagen før var kommet til at skyde sig i skinnebenet.

De unge fejrede også befrielsen og afventede, at der skulle komme en lastbil fra København for at tage dem med ind til byen.

Ved 22.30-tiden var de ude i haven for at kigge efter lastvognen. Drengene troede de hørte noget støj fra nabohaven og kort tid efter blev Dirch ramt af tre skud affyret gennem hækken fra nr. 69.

Dødeligt såret blev han hjulpet ind i huset. Edvardine, der ikke selv havde telefon, lånte familie Andersens telefon i nr. 73 for at ringe efter doktor Poul Dich. Familien på Lundegårds Strandvej blev også alarmeret.

På Stationsvej mødte Poul Dich den lokale betjent Harry Kastorp, som han bad om at tage med til Engvej. Da doktoren og betjenten nåede frem til Engvej 71, var det for sent.

Tre tyske vagtsoldater fra det nærliggende krudthus på Krudttårnsvej 31 hjalp betjent Kastorp med at søge i området efter "gerningsmanden".

Den tragiske begivenhed var i mange år samtaleemne i Dragør og St. Magleby, fordi der opstod forskellige rygter.

Engvej 71-73, Dragør
Dirch Svendsen Strøbæk (f. 1928) begraves 10. maj 1945 fra Store Magleby Kirke. (Foto: Poul Petersen).

"En Hipo-aktion", "en hævnakt fra Gestapos side", "tyske vagtsoldater, der skød ved en fejltagelse", "vådeskud i kådhed" o.s.v.

I mange år efter den tragiske ulykke blev der den 4. maj lagt blomster på havegangen tæt ved Engvej.

Engvej 71-73, Dragør
2001. Engvej 73-71. Yderst th. ligger nr. 69 Thorald Nielsens hus. Her var der fra 1965 skomagerforretning.



Den gamle deklaration
I midten af tresserne forsøgte nogle grundejere på Ankerstien at få fjernet den deklaration, der giver Engvej 71 adgangsret ad Ankerstien til Sydstrandsvej.

Edvardine Larsen ønskede ikke den gamle vejret fjernet, og sagen blev stillet i bero. Da Edvardine døde i 1984 overtog arvinger huset. Tvillingerne Edvardine og Elisabeth havde 10 søskende. Huset blev solgt samme år.

Den mere end 100 år gamle deklaration om adgangsret via Ankerstien til Engvej 71 eksisterer stadig, selv om der senere igen har været flere forsøg på at få deklarationen fjernet. De nuværende ejere købte huset i 1986.

Engvej 71-73, Dragør
1953. Inden Engparken blev opført, blev de to hvide huse på Engvej 71-73 anvendt som pejlemærker af fly. Søndre Strandvej er endnu ikke taget i brug. Fasanvænget er ikke ført igennem til Engvej. Der er endnu ikke gravet ud til K.B. Nielsens to ejendomme på Krudttårnsvej 13-27. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).



Afsnit 3


Engvej 71-73, Dragør
1922. Engvej 73B, "Villa Dana".

De to oprindelig huse fra 1908 på Engvej 71-73 har haft flere betegnelser. "Skorstenfejerhusene", "Tvillingehusene" og "De hvide huse".

I dag er de fleste husnavne fjernet og de gamle tilnavne bruger man ikke mere. I dag er "Villa Kaio" kun kendt som Engvej og "Villa Dana" som nr. 73B.



Villa Dana
Da skorstensfejermester Einar Hansen i 1918 solgte sin ejendom på Engvej 73 for 6.400 kr., flyttede han til Nyby 3 i Dragør.

Engvej 73 blev solgt til prokurist William Charles Imanuel Andersen og hustruen Laura Marie født Halstrøm. Samme år købte William Andersen to strimler jord, der lå på vestsiden af grunden. Det tilkøbte blev først sammenlagt med det oprindelige grundstykke i 1975.

Engvej 71-73, Dragør
1972. Engvej 73B.

Familien Andersen boede i København og benyttede ejendommen som sommerhus. Andersens var gæstfrie mennesker og ofte var der familiebesøg fra København.

Laura Andersens søster Fanny Amalia Halstrøm og svogeren toldassistent Carl Albert Sønnike Rasmussen (kaldet Skovtrolden) fra Villa Strandvang på Nordre Strandvej 10 kom også ofte på besøg. Toldassistenten, der skulle kontrollere spiritusbeholdninger for Toldvæsenet, havde ofte "arbejde med hjem", hvilket familien også nød godt af.

Haven var fyldt med roser, frugttræer og jordbærbede. Foran huset stod Sydstrandens dengang største flagstang, hvorfra Dannebrog altid vejede om sommeren. Fra altanen kunne man med en god kikkert se, hvad klokken var på kirkeuret i Malmø.

William Andersen døde i 1937. Enken Laura Marie Andersen og sønnen Thorkild Andersen overtog derefter huset.



Engvej åbnes
I 1931 gav Dragør kommunalbestyrelse tilladelse til at benytte en udgang til Engvej. Denne ret var kun for fodgængere, og på tilladelsen kunne der ikke vindes hævd. Årlig afgift til kommune for adgangsretten var 2 kr. Til gengæld bidrog William Andersen med 500 kr. til istandsættelse af Krudttårnsvej. Da Engvej i 1949 blev offentlig vej bortfaldt betalingen af de 2 kr.

I 1942 blev der indlagt elektricitet i huset. Udgiften var 740 kr. Efter Laura Maries død i 1947 blev huset overtaget af sønnen Thorkild og svigerdatteren Martha Elsa(e), født Kadner.



Der provianteres
Købmand Ravn, Kongevejen 6 leverede varer. Fiskemanden, bageren og slageren kom også med varer. Slagteren, iført bowlerhat kom kørende i bil. Fiskemanden råbte altid "Friske fisk, friske fisk, sild er godt, sild er godt".

Affald fra husholdningen blev hentet med hestevogn af vognmand Einar Rasmussen.

Kartofler hentede man hos Karl Christensen på Lundevej (nuværende Ulspilsager 87). Æg købte man hos gårdejer Hans Svendsen på Kirkevej 56. Sommersæsonen var normalt fra 1. maj til udgangen af september.

Engvej 71-73, Dragør
Ca. 1952. Engvej 73, "Villa Dana".



Sirener og ildebrand
På Engvej hørte man tydeligt sirenen på Drogden Fyr. En anden sirenelyd hørte man heldigvis sjældent fra vandtårnet i Nyby i Dragør. Sirenen på vandtårnet kaldte det frivillige mandskab fra Dragør til ildebrand.

Lidt anderledes var alarmeringen i Store Magleby kommune. En dag var der gået ild i et nærliggende sommerhus. Thorkild Andersen havde ringet til Store Magleby brandvæsen. Et stykke tid efter kom en mand spurtende på cykel.

På hans bryst hang et skilt, hvor der stod "Brandfoged". "Er det her det brænder?". "Nå ikke her, men i nærheden! Jeg ville se, hvor slemt det var, inden jeg kalder mandskabet hjem fra markerne!".

Mandskab og sprøjte blev derefter tilkaldt, men sommerhuset nedbrændte til grunden.



Engvej 73 under besættelsen
Under besættelsen beslaglagde tyskerne både sommerhuse på Fristranden, Nordstranden og Sydstranden. For at undgå beslaglæggelse blev stueetagen udlejet til helårsbeboelse. Det var sønnen fra Bachermindegården Gerhard Jørgensen og hustruen Else, der flyttede ind. Men en dag var det alligevel ved at gå galt.

Gerhard Jørgensen var delingsfører i den lokal modstandsbevægelse og Thorkild Andersen var tilknyttet en modstandsgruppe på Slotsholmen. De havde begge gemt våben i vandtætte poser i havebrønden og i krybekælderen under huset.

Tyskernes brønd i den nærliggende forlægning (ved nuværende Jægervej) var løbet tør for vand, og en befalingsmand og to menige soldater henvendte sig for at få lov til at pumpe vand fra brønden i haven. Elsa Andersen skyndte sig at fortælle, at den brønd var i stykker, men brønden inde i gården virkede fint sagde hun.

På Nordstranden blev der gravet private beskyttelsesrum i haverne. Tilsvarende på Sydstranden. Der blev gravet beskyttelsesrum på Lundegårds Strandvej, Sydstrandsvej, og der var også anlagt et primitivt beskyttelsesrum i skellet mellem Engvej 73 og 75.

De små rum, der var lavet af jord og sten skulle beskytte mod de spidse granatsplinter fra det tyske antiluftskyts (FLAK).



Nye tider
Engvej blev asfalteret i 1950 og området blev kloakeret i 1951. Som det var kutyme tidligere havde villaen på Engvej 73 også et husnavn. Da huset var hvidt med røde vinduer, og haven samtidig var fuld af roser, fik huset navnet "Dana".

Villaerne i nr. 71 og 73 var oprindelig bygget med støbte cementflader og stålstivere, men begge villaer blev ombygget efter besættelsen, fordi de fik en del rystelser fra det tyske 75 mm luftværnsbatteri, der lå lige over for på Engen.

Batteriet bestod af fire store erobrede franske kanoner. På det område, hvor luftværnsbatteriet var opstillet nogle år under besættelsen, ligger "Engparken" i dag.

I 1952 flyttede Thorkild og Elsa Andersen samt datteren Annelis Halstrøm Andersen permanent til Engvej 73. Efter Thorkild Andersens død i 1982 overtog Elsa Andersen huset.

Engvej 71-73, Dragør
21. maj 2017. Området ved Engvej. (Foto: Det Kg. Bibliotek).

Mindre arealer blev i 1977 og 1981 handlet med Engvej 75, bl.a. for at nr. 73 kunne deles i 3 parceller. Da der kort tid efter blev opført en ny villa på den frasolgte parcel ud mod Engvej (nr. 73A), fik "Villa Dana" ny adresse: Engvej 73B. Huset på Ankerstien 8 på "bagsiden" af "Villa Dana" blev også opført i samme periode.

Elsa Andersen døde i 1993. Datteren Annelis Halstrøm, der siden 1985 igen havde boet i huset, solgte det i april 1996.

Engvej 71-73, Dragør
3. marts 2019. Engvej 73B og 71.