Arne Jacobsen og Dragør. Del 2
På Trapholt Museum i Kolding er der netop åbnet en stor særudstilling om arkitekt og forgiver Arne Jacobsen (1902-1971). Som omtalt i første artikel blev der på Amager opført et stort meget flot badeetablissement tegnet af Arne Jacobsen. Men det gik helt galt.

Man lukker og slukker
>Der var flere årsager til, at konsortiet måtte erkende¸ at økonomisk var anlægget ikke rentabelt.
Københavnerne foretrak Bellevue. Der var kommet moderne S-tog og bogiesporvogne lige til stranden. Man skulle ikke i Klampenborg, som i Dragør, gå "halvejs til Sverige" for at komme i vand til livet.

I 1940 beslaglagde Den tyske Værnemagt Dragør Fort og tyske marinesoldaterne blev ofte set på øvelse tæt ved badeetablissementet.
Transport til og fra Dragør var blevet vanskeligere, da Amagerbanens ledelse i troen på omnibussernes velsignelse, i 1938 havde solgt deres mest moderne jernbanemateriel.

Midt under besættelsen besluttede man politisk, at nedrive hele anlægget. Det spillede også en rolle, at fagbevægelsens nystiftede forening "Dansk FolkeFerie" var interesseret i, at købe hele anlægget for at tilbyde medlemmerne ferieophold i Dragør.

Arne Jacobsen blev rasende, da han kom til Danmark i maj 1945 fra sit eksil i Sverige. I litteraturen finder man meget lidt om det store anlæg. I udstillingen i Kolding er anlægget i Dragør omtalt to steder. Man skal dog lede lidt for at finde det.

I 1944 havde man nedrevet det meste af anlægget. De små bygninger med butikker stod ubenyttede endnu nogle år. Administrationsbygningen ved livreddertårnet fik, som det eneste, lov til at blive stående.

Gabriel Jensens ferieudflugter havde i 1953 flyttet deres ferietræhytte til stranden lige op af den omtalte administrationsbygning. De to bygninger blev benyttet til ferieophold helt til 1968.

Så det er over 50 år (2018) )siden, at sidste spor af Arne Jacobsens store flotte "Hvide By" blev fjernet.
