Hos Axel på gården i Lodsstræde........Webmaster: Dines Bogø
Midt i Dragør gamle by. Del 2

Axel Bendtsen. Del 1 ... Dines Bogø ... Sydamager: Generelt


Her kommer anden del af samtalen med Axel Bendtsen. I første del fortalte Axel om UNESCO planerne, P-pladser og turismen i Dragør. Men der er mange andre emner at tage fat på. Læs hvad Axel siger om bl.a. politik, fredninger, diger og supermarkeder.

Hos Axel på gården i Lodsstræde ? midt i Dragør gamle by. Del 2 - Dines Bogø
5. september 2019. Axel Bendtsen i gården Lodsstræde 4. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Hvordan er samarbejdet mellem Turistrådet og forvaltningen og politikerne i Kommunalbestyrelsen?

-Vi har et rigtig godt samarbejde med den nye børne-og kulturchef, Asger Willemoes Nielsen. Han er netop kommet med i UNESCO-sekretariatet, og han virker oprigtigt tændt for dette arbejde. Vi har også et godt samarbejde med den øvrige forvaltning, herunder planchefen Javier Corvalan; også han sidder i UNESCO-sekretariatet, og også han går til opgaven med stor energi. Men indsatsen lider alligevel noget af, at forvaltningen mangler ressourcer.

-Dragør Erhverv og Dragør Turistråd har netop anbefalet Dragør Kommune hurtigst muligt at genbesætte den turist- og erhvervschefstilling, der har stået ledig efter Claus Rex forlod Dragør i foråret. Det er helt uholdbart, nu hvor turismen buldrer frem.

-Vi har også både i Dragør Turistråd og i UNESCO-sammenhæng det bedste samarbejde med vores politikere ? men det er et problem at skaffe flere midler til den nødlidende forvaltning. Det var fantastisk, at det var den samlede kommunalbestyrelse, der bakkede op om UNESCO-ideen, og jeg synes virkelig, at de lever op til dette ansvar i deres daglige arbejde. Og her på det seneste er det flot, at man har besluttet at sætte turismen højt på kommunalbestyrelsens dagsorden. Det lover alt sammen godt for fremtiden.

Hos Axel på gården i Lodsstræde ? midt i Dragør gamle by. Del 2 - Dines Bogø
30. september 2019. "Peders Minde", Lodsstræde 4. (Foto: Hanne Bacher Bendtsen).

Formoder du ikke er arbejdsramt? Har du fået mere tid til hobbies, rejser o.l.?

-Det er rigtigt gættet, hvis du mener, at jeg har nok at bruge min pensionisttid på. Lidt paradoksalt har jeg ? der endda er gammel formand for Arkitektforbundet i Danmark ? altid haft svært ved at skelne mellem arbejde og fritid. Jeg har været så heldig gennem livet, at mit arbejde også har været min fritidsinteresse. Og sådan er det fortsat.

-Jeg er glad og stolt over, det jeg laver for Dragør og også andre steder. Men jeg rejser også, og jeg har heldigvis også forskellige hobbies. Og ikke mindst har jeg en dejlig kone og to dejlige ? voksne ? børn, der har lige så dejlige mænd og super dejlige børn. Dem elsker jeg at bruge tid på.



Politisk ståsted


Er du politisk aktiv enten i et landsparti eller lokalt parti?

-I mine forskellige gøremål i Dragør er der ikke noget, der hedder f.eks. konservativ eller socialdemokrat. Her samarbejder vi med alle. Men selv er jeg medlem af Liste T og sidder i Liste T?s bestyrelse. Det er jo sådan, at ud over at Liste T vel "bare" er et af kommunalbestyrelsens 5 partier, så er Liste T også netop tværpolitisk.

-Jeg ved, at der i Liste T sidder personer, der landspolitisk stemmer på både venstre- og højresiden af Folketinget. Men i Dragør tæller alene Dragør, og her er reelt ikke ret meget landspolitisk. Men man har måske bemærket, at jeg aldrig deltager i nid og nasse diskussioner. Jeg hader ganske enkelt nid og nasse; det kommer der sjældent noget godt ud af. Det kommer der kun gennem en saglig og ægte dialog, hvor man lytter til og respekterer hinanden.

Påvirker det en samtalepartner eller tilhørerne ved møder, at man forbinder dig med et bestemt parti?

-Her tror jeg nej. Måske er jeg så naiv. Men én fra ét parti spurgte på et tidspunkt en anden fra sit parti, om man kan samarbejde med Axel. Og reaktionen var klar, og spørgeren blev skældt ud af sin partikammerat ved at blive doseret i, at man selvfølgelig samarbejder. Det svar var jeg utrolig glad for.



Fredninger


Hvad er dit syn på fredning og affredning af ejendomme?

-Dragør har Danmarks største koncentration af fredede enkeltejendomme ? knapt 80. Og Dragør gamle by som helhed er herudover udpeget som bevaringsværdigt miljø i en såkaldt bevarende lokalplan. Men fredningsredskabet er klart det stærkeste redskab, og jeg ved, at ejerne af de fredede ejendomme er stolte af at deres huse er fredet. Hanne og min gård er også bygningsfredet, og vi gør alt for at leve op til det.

-Slots- og Kulturstyrelsen har de senere år gennemført en såkaldt fredningsgennemgang for at få belyst, hvilke fredningsværdier, vi har i Danmark. Det er et godt formål. Mindre godt er det, at der som konsekvens heraf overalt i landet er gennemført nogle affredninger, således at disse ejendomme ikke længere er fredet ? det gælder også ejendomme i Dragør. Jeg har fulgt denne sag meget tæt og ved, at der er steder, hvor fredede huse ligefrem har været misligholdt og derfor fortjener af blive affredede. Men sådan er det ikke i Dragør. De huse, der er på vej til at blive affreddet i Dragør ? forhåbentlig få ? blev fredet i 1960?erne som en del af et sammenhængende miljø. Efter den seneste bygningsfredningslov skal man imidlertid alene se på den enkelte ejendom, og man skal både se på det ydre og det indre af ejendommen.

-Det er efter min mening en fadæse med disse affredninger; alle ændringer er sket med Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse, hvor de nu ? også af Slots- og Kulturstyrelsen ? affredes. Slots- og Kulturstyrelsen er jo på den måde "medskyldig" i affredningen ? man kunne jo bare have undladt at give tilladelse til de ændringer, der altså nu har ført til affredning. Den historie giver ikke mening. Som gammel statsbureaukrat vil jeg endda sige, at processen administrationshistorisk hører til en af de allerstørste fadæser.

Hos Axel på gården i Lodsstræde ? midt i Dragør gamle by. Del 2 - Dines Bogø
1937. Gården "Peders Minde", Lodsstræde 4. De to andre gårde i gl. Dragør ligger begge ved Neels Torv. (Fotoudsnit: Det Kgl. Bibliotek).



500 års jubilæum i 2021


I 2021 bliver det markeret, at det er 500 år siden de første indvandrere kom fra Nederlandene. Hanne har engang nævnt noget om sin familie, der kan føres 500 år tilbage på Amager?

-Jeg har jo allerede i første del af interviewet nævnt, at Hanne er født på vores gård i 1696. Og det var så ikke helt rigtigt, da hun jo kom fra Nederlandene i 1521. Hun hedder ikke Bacher for ingenting. Det er rigtig fint, at Store Magleby skal fejre 500 års jubilæet år 2021 ? også turistmæssigt er det super. Som en sjov ting hører man nævnt, at der har været tale om en lykkelig indvandring. Det varede kun flere hundrede år, før hollænderne begyndte at gifte sig med danskere! Nogle vil måske sige, at integrationen endnu ikke er helt gennemført. Men det er jo en af de spændende ting ved vores historie, at vi har denne evige diskussion om Store Magleby og Dragør ? den har i sig selv kulturhistorisk betydning ? og burde måske fredes.



Dragør havn


Nu bygger man på havnen efter en del års venten. Gl. havn, lystbådehavn og jollehavn er der sagt meget om i forbindelse med byggeri? Tror du har nævnt det i artikler og ved møder. En kort version?

-Det er selvsagt helt afgørende for Dragørs kulturhistoriske image, at den gamle havn ikke bebygges med ting, der ikke kommer en havn ved. Det ville stoppe enhver plan om at komme på UNESCO?s verdensarvsliste. Selv ser jeg ikke noget problem ved, at der er gået tid. Diskussioner for 10 år siden opererede med plads til boliger, international svømmehal, kæmpe kulturhus med bl.a. samling af vores biblioteker, stort hotel mv. Alle disse ting er historie. Og i dag er der vist en bred forståelse for, at havnen skal være for os alle, og at havnen fortsat skal forbeholdes primært havnefunktioner. Det er en god udvikling.

-På det seneste har vi set, at det nye bådeværft er skudt op på kort tid. Og det er stort, men jeg håber til gengæld, at det bliver et spændende og levende miljø. Jeg er ofte spurgt, hvordan et sådant byggeri har det i forhold til UNESCO-tankerne. Og her har jeg sagt, at det i hvert fald er en maritim anvendelse, at det er fantastisk, at Dragør også i fremtiden har et værft, og dette behøver ikke ligne et Skagen-hus. Det gør det bestemt heller ikke; jeg håber, at værftet vil leve op til sine forpligtelser ved at have en placering et så fornemt sted. Det samme kan siges i forbindelse med flytningen af Espersen. Pas på ? men heller ikke Espersen skal ligne et Skagen-hus.

-En lille sidebemærkning skal være, at en havn skal være levende. Bortset fra de historiske huse i inderhavnen er alt omskifteligt ? og sådan må det også være det i fremtiden. Ja selv kolossen ? det nye værft ? kan væltes lige så hurtigt, det kom op. Det ønsker jeg ikke, men jeg siger det for at understrege, at en havn skal følge med tiden bare man tænker i maritime anvendelser. Havde der været tale om boliger, havde de ligget der i al fremtid.



Diger


Nu har vi fået tilskud til hjælp til etablering af et dige. Hvor mange meter kan man bygge og er det nødvendigt med et dige eller er der andre løsninger, der kan forhindre de oversvømmelser, som vi jævnligt har oplevet de sidste 100 år, eller mere?

-På dette område er jeg ? som man siger ? belastet af min viden fra Miljøministeriet og mit engagement i Danmarks Naturfredningsforening, hvor jeg netop har hjulpet med at formulere deres kystpolitik. Og i den sammenhæng siger specialister, at en 100 års hændelse nu nok snarere er en 10 års hændelse. Udvikling af vandstandsstigningen og stormfloder er foruroligende. Det er rigtigt, at meget høje diger svækker udsigten ud over Øresund for mange boliger. Men bliver digerne for små, kan det nemt ende med, at Øresund havner i folks haver ? og kældre. Derfor mener jeg personligt, at Dragør skal gå efter en digeløsning, der matcher vores nabokommune Tårnby. Til gengæld er jeg enig med ejerne af de kystnære ejendomme, at sikringen med diger bør være en udgift for hele Dragør.

-Særligt mht. Dragør havn, så er vi så heldige ? hvis man kan betegne et problem sådan ? at vore lange dækmole mod øst alligevel skal bygges mere eller mindre om. Dette bør ses sammen med klimakonsekvenserne. Nordre mole må forhøjes tilsvarende. Og mellem østmolen og nordre mole kan der etableres en sluse, der i særlige situationer kan lukke i. Der må under alle omstændigheder ikke etableres et dige, som bliver en barriere mellem den gamle by og havnen ? så kan vi i hvert fald glemme alt om en UNESCO-udpegning.



Butikker og supermarkeder


Er udbud lokalt tilfredsstillende. Tænker her på butikker og supermarkeder?

-Her går udviklingen hurtigt ? nok alt for hurtigt. Det er en stor skam, at Mølleren måtte lukke, og at Kongevejen har mistet ? og er ved at miste ? flere af sine butikker, der henvendte sig til os lokale borgere. Personligt mener jeg ikke, at Dragør har behov for flere supermarkeder, som det nu foreslås ved Kirkevej. Og vi skal passe på, at hele Kongevejen ikke udvikler sig til én stor turist- og cafégade. Det vil borgerne hade, og turisterne hade. Og de eksisterende butikker vil lukke. Erstatningen, kædebutikker, lægger ikke nødvendigvis sine penge i Dragørs kommunekasse.

Der er garanteret mange andre emner, vi kunne have sludret om. Det bliver der lejlighed til ved nyt møde eller ved andre lejligheder. Du er heldigvis en lokal, der gerne vil sætte sig ind i tingene og drøfte for og imod.

Hos Axel på gården i Lodsstræde ? midt i Dragør gamle by. Del 2 - Dines Bogø
30. september 2019. Fra gården "Peders Minde", Lodsstræde 4. (Foto: Hanne Bacher Bendtsen).